Aftale om at spare på konsulenter:
Forskere har svært ved at se fidusen

Som en del af økonomiaftalen næste år er det aftalt, at kommunerne skal spare en halv mia. kr. stigende til en hel mia. kr. i 2025 på eksterne konsulenter. Samtidig skal regionerne spare 100 mio. kr. om året.

Dermed når regeringen et langt skridt mod at opfylde sit valgløfte om at spare på det offentliges konsulentforbrug. Men tre professorer har svært ved at se ideen.

Peter Bjerre Mortensen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, anerkender, at det er sundt at være bevidst om, hvornår man bruger konsulenter og hvordan.

- Men der bliver meget fokus på midlet. I sidste ende handler det jo om, om man løser opgaverne på den bedst mulige måde, siger han.

Unødvendigt og svært

Kurt Klaudi Klausen, som er professor i statskundskab på SDU, er enig. Han mener, at kommuner og regioner især siden finanskrisen har været gode til ikke at rutte med pengene. Derfor kan det virke unødvendigt at sætte beløb på og kontrollere brugen af konsulenter, siger han.

Et yderligere problem ved aftalen er, at det vil være svært for den enkelte kommune at vurdere, hvor stort dens bidrag skal være, påpeger Kurt Houlberg, som er professor i statskundskab og forsker i kommunal økonomi hos Vive.

- Det bliver en meget vanskelig analyse, når man ikke mere kun skal tage hensyn til det økonomisk fornuftige, men også, om man bidrager til at opfylde den del af økonomiaftalen, siger han.

Oveni nåede en arbejdsgruppe i forrige uge frem til, at det er særdeles svært at måle og følge brugen af konsulenter.

Abonnenter på Kommunen.dk kan læse om professorernes vurderinger her.

Om Jammerbugt, som skal spare mere end man bruger på konsulenter, her.

Og om, hvor svært det er at opgøre brugen af konsulenter, her.